UNDERVISNINGSMILJØ

 

Undersøgelsen på Rødding Friskole

Rødding Friskole har i december 2015 deltaget i trivselsundersøgelsen nationaltrivsel.dk. Konklusionerne kan ses i to rapporter. Den ene beskriver årgangene 0-3 og den anden 4.-9. klasse. Der var en elevdeltagelse på 95% i de to undersøgelser.

Hovedkonklusioner: Eleverne på Rødding Friskole er generelt positive overfor deres skole. Det fremgår både af de mange tabeller og af elevernes åbne besvarelser. Eleverne svarer især positivt på områderne omkring deres sociale trivsel og deres fællesskab på skolen, hvilket er meget positivt, da det stemmer overens med skolen værdier omkring det forpligtigende fællesskab.

Det psykiske undervisningsmiljø :Skolen har generelt et godt psykisk miljø, hvor hovedparten af eleverne er trygge og glade for at gå i skole. Kun få elever ville vælge en anden skole, hvis de kunne. Eleverne synes, de lærer meget i skolen. Generelt har eleverne et meget godt forhold til lærerne. De syntes at undervisningen er varieret.  Skolen har bemærkelsesværdigt få tilfælde af mobning, og lærerne er gode til at gribe ind overfor mobningen.

Det fysiske undervisningsmiljø Rødding Friskole et godt fysisk undervisningsmiljø. Specielt i de store klasser nævnes dog skolemøbler som et område hvor de er mindre tilfredse.

Skolen holder pænt rengøringsniveau set i forhold til andre skoler, der er kun få elever, der klager over f.eks. toiletterne.

December 2015, Jens Christiansen, skoleleder

Trivselsrapport 4-9 klasse 2015

Trivselsrapport 0-3. klasse 2015