HISTORIE

HVORFOR RØDDING FRISKOLE?

I skolens oprindelige idégrundlag kan I finde mange spændende ting og jeg har plukket lidt i teksten. I kan jo kigge i skolens nye værdigrundlag og se at noget af skolens idégrundlag stammer tilbage fra denne tid. Tradition og udvikling kan gå hånd i hånd.

“Vi ville tale sandt om småt og stort og jævnt om alt det høje, og i nært samarbejde med forældrene igennem alt, hvad vi foretog os i skolen, at være med i opdragelsen af børnene til selvstændige og selvtænkende mennesker”

“I alle fagene gælder det, at læreren må forstå og have evner til åbne en flig for det, der arbejdes med, så børnenes opmærksomhed og lyst vækkes for at løse den opgave, som læreren dernæst stiller”.

“Børnene må have den fornødne hjælp, men også selv have lov til at arbejde. Det gør vist ingenting, om det volder lidt møje, om der kræves noget – des større bliver glæden”

LIDT HISTORIE OM RØDDING FRISKOLE

Klokkehøj var en stor gård beliggende øst for bymidten lige overfor andelsmejeriet. Fra før 1866 og frem til 1929 ejedes den af slægten Aalling. Indtil 1920 havde den et jordtilligende på 122 ha.

I 1903 brændte gården helt ned. Den blev genobygget lidt nordligere. I 1920 frasolgtes 72 ha. Meget af Rødding By er bygget på Klokkehøjs jord. I 1929 købtes Klokkehøj af brødrende Huus, i 1937 af V.J. Ravn og i 1941 af P. Villadsen og igen i 1946 af Ejendomsmægler Holger Sørensen. Den 1. september 1946 købte Rødding Friskole stuehuset med græsmarken (Kalvefennen) nord for haven. Vinkelbygningen var ikke en del af friskolen, i 1951 var der Kartoffelsektion. I 1960 købtes vinkelbygningen af den Nordslevigske Landboforening. Den sydlige fløj blev udlejet til oplagring af korn og den østlige lade anvendtes til maskiner. Rødding kommune købte i 1974 vinkelbygningen. Ved mageskiftet, hvorved Friskolen afstod den nordligste del af boldpladsen, overtog skolen samtlige bygninger.

Hvis I er interesseret i at læse mere om skolens historie kan i henvende jer på kontoret og låne bøgerne.